fredag den 11. juni 2010

Drengene mod pigerne / SATC vs WC 2010

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det er guddommelig timing. Eller iskold manipulerende markedsføring, hvem ved. Under alle omstændigheder virker det ikke helt tilfældigt, at filmen, der får alverdens piger, kvinder, tøser og ladies til at falde i svime, Sex And The City 2, får premiere sådan cirka samtidig med at alverdens drenge, mænd, fyre og lads kommer til at gå i selvsving over … en lille bold. Og hvad der dertil hører.

Og hvad har de to ting så med hinanden at gøre? Alt! Simpelthen. For hvor latterlig mænd over hele kloden end må synes vores SATC besættelse er, så er der bare én ting, de bliver nødt til at forstå. Og her er den, sandhed nummer ét:

Sex And The City er vores fodbold!

Det er rigtigt. Det er sandhed nummer et. Og så kan der være nok så mange forskellige niveauer af besættelse og grunde til, hvorfor hver enkelt af os har kastet kærligheden på det univers. For nogle er det måske bare skoene, the fashion, for nogle er det mændene, oh the men, for nogle er det venskabet, det ubrydelige bånd mellem de fire kvinder: "We made a deal ages ago, men, babies, doesn't matter; we're soulmates" ... helt på linje med alverdens fodboldfans, roligans & hooligans, der elsker deres sport så højt, at (næsten) intet er mere vigtigt; det er ikke så meget den enkelte del af sporten eller serien, der gør det. Vi elsker det pga. sammenholdet.

Vi elsker dét at være en del af noget stort, noget større end os selv, og findes der en større sport i verden end fodbold, der kan få voksne mænd til at gå besærk? Til at græde! Og findes der noget andet fænomen end Sex And The City til at få alverdens ellers intelligente kvinder til at falde på halen og bare sluge det hele? Nej vel.

I øjeblikket – og nu generaliseres der – handler drengenes facebookopdateringer i stigende grad om, at NU starter det. Et eksempel: ”Sjåååååå låååååå låååååå LÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅ”- Og damernes har fx lydt sådan her: ”Er så klar på at se SATC2 i aften, det bliver en drøngod tøseaften!!!”(Og jeg skal nok lade være med at kommentere på den ret så åbenlyse forskel i lix-tal her, de må tale for sig selv).

Men det viser meget godt pointen i at sammenligne SATC med fodbold. Vi elsker at være fælles om noget. For det kan da godt være, at nærværende film ikke er et mesterværk, men det er jo ikke derfor, vi tager ind og ser den. Og sådan er det vel også med fodboldkampe. Det er vel sjældent, at det er ren verdensklasse, når man ser en kamp, ja? Uanset hvem der spiller. Men nogle gange kan det handle om de små ting. En takling, en dribling, et mål. Èt verdensklasse fodboldmål som bliver set igen og igen. Og. På samme måde er det med os og vores SATC. Enkelte afsnit er så velskrevne, at resten kan være ligeyldigt. Og enkelte replikker er så geniale, at de bliver set og lyttet til – igen og igen:

”Men cheat for the same reason that dogs lick their balls… because they can,” Samantha Jones, Sæson 2, Afsnit18.

Derfor; I juni måned tror jeg på fred I de hjemlige stuer. Vi går hver til sit. I har jeres, og vi har så sandelig vores. Når I ligger på ryggen, fordi Danmark taber kampe på stribe, vil vi sidde og drikke kaffe eller cocktails og gå i biografen og se på fire kvinder, der vinder hver gang. For når vi kommer hjem fra biografen, tager vi laptoppen, går ind ved siden af og starter forfra. Sæson 1, Afsnit 1: Carrie har sex som en mand.

God kamp! Og velkommen til FodboldFasciNationen …

Ingen kommentarer:

Send en kommentar